15.11.11 Motion

Se flere nyheder

Bliv vild med volley!

Bedstevolley, Havevolley og Teenvolley er tre nye initiativer fra Dansk Volleyball Forbund. Målet er at inspirere over 30.000 danskere til prøve volley som motionsform. Projektet, som hedder Vild med Volley, søsættes fra januar 2011 med 1,5 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden.

Dansk Volleyballforbunds stiller 200 bolde og net gratis til rådighed.

Kontaktperson

Peter Morell, Bredde- og udviklingschef i Dansk Volleyball Forbund, mobil 2372 2764 - pmr@volleyball.dk

  Pressefotos kan hentes her.

Udsendt af Dansk Volleyball Forbund 15. november 2011:

Volleyball til teenagere, haveejere og bedsteforældre

Volleyball i haven sammen med familien og venner, mens grillen tændes. Bedsteforældre, der får motion og hygger sig sammen med det nye boldspil Bedstevolley. Teenagere, der i skolen får udfordringer og masser bevægelse med et volleyballspil, hvor alle kan være med.

Med støtte fra Nordea-fonden tilbyder Dansk Volleyball Forbund nu tre nye initiativer, der vil synliggøre, udbrede og implementere volleyball til nye målgrupper.

Teenvolley med fokus på de 12-17 årige, Havevolley med fokus på park- og familievolley, og Bedstevolley med fokus på de +65 årige. Målet er at 30.000 danskere får lyst til sammen at dyrke volley som motion.

Grobund for tilknytning til lokale foreninger

Projekterne understøtter den fysiske aktivitets forebyggende og sundhedsfremmende virkninger, men skaber også grobund for en vigtig foreningstilknytning, der vil gavne målgrupperne og (lokal)samfundet generelt.

”Jeg er utrolig glad og stolt over, at Nordea-fonden har valgt netop at støtte vores projekter. Denne markante støtte fra Nordea-fonden giver os en unik mulighed for yderligere at styrke volleyball i Danmark og mulighed for, at vores lokale foreninger kan indgå i nye og spændende projekter, der passer til deres behov og forudsætninger,” udtaler Bredde- og udviklingschef i Dansk Volleyball Forbund Peter Morell.

”Vi støtter, fordi projektet "Vild med Volley" er en sjov, ny og anderledes måde at få flere til at spille volley,” siger Ulla Björnsson, sekretariatschef i Nordea-fonden. Fonden har tidligere støttet Kidsvolley. 
 

Fakta om Bedstevolley

• Boldspil for de +65 årige
• Bedstevolley har elementer fra volleyball, men alle kan være med uden tidligere boldspils- eller volleyballerfaring
• Bedstevolley er glæde, sjov, konkurrence, udfordringer og go’ motion
• Bedstevolley er startet i 15 senioridrætsforeninger primært på Sjælland
• Bedstevolley skal udbredes til hele landet
• Se mere om Bedstevolley på www.bedstevolley.dk

Fakta om Havevolley

• Havevolley er volleyball på grønne områder (baghaver, parker, grundejerforeninger)
• I Havevolleyprojektet stilles 200 net og bolde gratis til rådighed for grupper, der har lyst til volleyball i deres nærmiljø
• For familier, børn, unge og ældre
• Havevolley kan spilles med et af de mange tilpassede volleyballspil (Kidsvolley, Teenvolley og Bedstevolley) så alle kan få glæde af det

Fakta om Teenvolley

• For aldersgruppen 12-17 år
• Teenvolley bygger videre på Dansk Volleyball Forbunds succes med Kidsvolley
• I Teenvolley er der flere forskellige spilformer, der er tilpasset de færdigheder eleverne
• Med Teenvolley har vi de unge i centrum, alle kan være med på deres niveau og i Teenvolley er der udfordring, glæde og fleksibilitet
• Målet er at lave skoleturneringer for 20.000 elever i folkeskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelserne
• Se mere på www.skolevolley.dk
 

Søg støtte til dit projekt

  • Kontakt

Relaterede nyheder

  • Ombold

    01.05.12 Motion

    Koryfæer og hjemløse

    Fodbold-koryfæer på banen for at hjælpe socialt udsatte til en sjovere tilværelse.  

  • 01.03.12 Motion

    Børnehavebørn skal rende og hoppe

    En nyudviklet koncept, der inkluderer DR’s populære børneunivers Oline, skal styrke motorikken hos børnehavebørn over hele landet. Torsdag 1. marts gik den første børnehave i gang med konceptet, som Danmarks Idræts-Forbund og KFUM’s Idrætsforbund har udviklet, om som bliver støttet med 3,8 millioner kroner af Nordea-fonden.