Nordea-fonden støtter aktiviteter, der fremmer gode liv; aktiviteter, der er sunde for sjæl eller legeme. Vi har fokus på sundhed, motion, natur og kultur. Desuden støtter vi uddannelse, forskning og innovation - særligt inden for de fire fokusområder. Vi vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Vi støtter både store og små projekter - lokalt, regionalt og nationalt. Alle projekter skal have et klart tilhørsforhold til Danmark.
Nye vandrestier giver alle interesserede mulighed for at opleve sider af naturen, som ellers ikke er tilgængelig for offentligheden. Eksempelvis langs kanten af dyrkede marker og græssende kvæg. De nye spor vil mange steder koble eksisterende kommunale, statslige og private stier sammen til et mere sammenhængende netværk af stier, der svarer til turen fra København til Paris.
Se flere projekter om:
Spor i Landskabet
Projektet har til formål at forbedre befolkningens muligheder for at opleve den danske natur på egen hånd. Sporene bliver lavet på baggrund af frivillige aftaler med jordejerne, der, ofte sammen med en gruppe lokale frivillige, etablerer vandrestier på deres jord, skov og/eller åbne land. Støtten fra Nordea-fonden skal understøtte og relancere initiativet ved at sikre, at der kan rejses midler til at anlægge sporene.
Spor i Landskabet
Der findes i dag ca. 150 spor med tilsammen 650 kilometer vandrestier.
I 2015 vil der være 500 spor og i alt 2000 km vandrestier.
Bag Spor i Landskabet står Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Naturstyrelsen og Landdistrikternes Fællesråd.
Organisationerne har etableret en styregruppe, der følger og koordinerer arbejdet. Selve driften af Spor i Landskabet sker i et samarbejde mellem frivillige "sporgrupper" og en projektleder i Landbrug & Fødevarer.
Nordea-fonden har yderligere støttet en række af projektets stier som små lokalt forankrede projekter gennem mindre beløb indstillet af Nordeas regionale bankråd.
Spor i Landskabet skal være med til at fremme dialogen mellem brugerne af sporet og jordejerne. De markerede spor er med til at give befolkningen nye oplevelser af naturen, øge kendskabet og skabe interesse og forståelse for produktion i landskabet.
Det enkelte spor etableres af lokale frivillige i samarbejde med landmænd, der kvit og frit lægger jord til. Sporet afmærkes med pæle og pile, der angiver ruten. Der udarbejdes en folder til hvert spor, med kort og beskrivelse af natur, landbrug og kulturhistorie, som de vandrende kan opleve undervejs. Folderne findes i kasser ved indgangen til sporet. Sporene er alle registreret på www.spor.dk, hvor placering og foldere kan ses og downloades.
" Spor i Landskabet åbner landskabet op på en ny måde, som gør det nemmere for danskerne at opleve det danske natur- og kulturlandskabs mange rigdomme. Det vil kunne inspirere endnu flere til et aktivt friluftsliv og bringe naturen tættere på borgeren. Vi er glade for projektets store opbakning blandt frivillige, landmænd, skovejere og de mange andre interessenter," siger Ulla Björnsson, sekretariatschef, for Nordea-fonden, som med sin støtte på 5 mio. kr. har muliggjort projektet.
Sporenes Dag afholdes hvert år i juni måned, og denne dag er der særlige arrangementer og guidede ture på udvalgte spor.
Projektet Spor i Landskabet begyndte i 1997, som et fælles projekt mellem friluftsorganisationerne og landbruget for ad frivillighedens vej, at etablere vandrestier i det åbne land. "Sporerne", som vandrestierne kaldes, skal give befolkningen mulighed for "rå" og anderledes naturoplevelser og kulturoplevelser, samt skabe dialog mellem forbrugeren og jordbrugeren.
T: 3333 2717
E: frb@nordeafonden.dk
Gudenåen og andre vandløb får bedre tilgængelighed og formidling.
Et net af stier og markveje åbner for enestående og nye natur- og kulturoplevelser ved Vadehavet.
Flere oplevelsesrige gåture i den friske luft.