Om Nordea-fonden

Nordea-fonden har et almennyttigt og velgørende formål. Vi støtter aktiviteter, der fremmer gode liv inden for områderne sundhed, motion, natur og kultur. Vi uddeler også legater til studieophold i udlandet og tilbyder legatboliger til udlændinge.

Foto: Jonas Pryner. Fra Copenhagen Jazz Festival 2011 ved Kunstforeningen Gl. Strand.

Vores fokus er på fremme af gode liv

Almennyttighed

At være almennyttig betyder for os, at projekterne, som vi støtter, skal være bredt tilgængelige og nyttige for samfundet som helhed.

15.000 børn har deltaget i turneringen Høvdingebold i Skolen arrangeret af Dansk Skoleidræt og DR med støtte fra fonden. Foto: Jan Christensen

Det gode liv i Antikken

Det gode liv blev i Antikken blandt andet forbundet med fysisk sundhed, oplysning af sindet og sjælelig velvære; "Sit mens sana in corpore sano" - eller "en sund sjæl i et sundt legeme".

Udtrykket stammer fra den romerske forfatter Juvenal, som i det andet århundrede f.Kr. i et af sine satiriske digte kom med et forslag til, hvad et menneske skal ønske sig i livet.

Nordea-fonden støtter aktiviteter, der fremmer gode liv inden for fire områder: 

Kvalitet og involvering af mennesker

Vi foretrækker aktiviteter af høj kvalitet, som motiverer og aktivt involverer mange mennesker - og som er med til at give "en sund sjæl i et sundt legeme".

Med vores uddelinger ønsker vi at bidrage til:

• At skabe markante resultater af høj kvalitet
• At skabe størst mulig værdi for støttemodtagerne og det danske samfund
• At gøre en forskel for flest mulige mennesker i den danske befolkning
• At være samfundsopbyggende

Det er et mål, at alle egne i Danmark får gavn af fondens uddelinger og projekter.  Her kan du se de større projekter, vi har valgt at støtte i løbet af de sidste år.

Hvad forstår vi med gode liv?

I Nordea-fonden forstår vi gode liv som menneskelige aktiviteter, der drives af optimisme, engagement og livslyst.

Gode liv tager afsæt i, hvad der er oplysende, udviklende og meningsfuldt for den enkelte. Gode liv er at være i balance med sig selv og sin omverden - fysisk, psykisk og socialt. Det gode liv kan ikke sættes på formel og vil være forskelligt fra person til person.