Projekter vi støtter

Nordea-fonden støtter aktiviteter, der fremmer gode liv; aktiviteter, der er sunde for sjæl eller legeme. Vi har fokus på sundhed, motion, natur og kultur. Desuden støtter vi uddannelse, forskning og innovation - særligt inden for de fire fokusområder. Vi vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Vi støtter både store og små projekter - lokalt, regionalt og nationalt. Alle projekter skal have et klart tilhørsforhold til Danmark.

Malko Konkurrencen deler glæden ved klassisk musik

Malko Konkurrencen er en international dirigentkonkurrence, der siden 1965 har været afholdt af DR's Symfoniorkester hvert tredje år. Nordea-fondens støtte går til revitalisering af konkurrencens indhold og formidling, så den klassiske musik synliggøres for en bredere målgruppe.

Se flere projekter om:

Kultur

Foto fra Malko 2009

Nye og yngre målgrupper

I 2009 støttede Nordea-fonden Malko Konkurrencen med 4 mio. kr. De initiativer, som da blev iværksat for at realisere Malko Konkurrencens målsætninger om at synliggøre klassisk musik for et bredere publikum end det traditionelle, blev videreudviklet i 2012-udgaven. Malko skal bidrage til at formidle klassisk musik til nye og yngre målgrupper i Danmark - dvs. søge at nå mennesker, der ikke som det første opsøger klassiske musikoplevelser.

Konkurrencen vil også sætte en kommende verdensdirigent i scene og danne basis for vinderens fremtidige professionelle karriere.

Fakta

Formålet med Malko Konkurrencen er både at bidrage til at skabe karriere for de deltagende dirigenter og at danne musikalske fora, der er alment værdiskabende, musikalsk berigende og som øger danskernes forståelse for og glæde ved klassisk musik.

Ud til et bredt publikum

Det særlige ved Malko Konkurrencen er, at vinderen foruden æren også vinder retten til at dirigere 22 højt kvalificerede nordiske symfoniorkestre og dermed bringer den klassiske musik, Malko og Nordea-fondens støtte her til ud i ”den virkelige” klassiske musikverden – dvs. ud i koncertsalene til et bredt publikum.

Malko Konkurrencen rækker således langt ud over selve konkurrencedagene. Projektet bidrager til at realisere den del af fondens uddelingssstrategi, der har fokus på nye dialogformer og på at involvere det brede publikum i finkulturen. 

DR dækker

Foto fra Malko Konkurrencen

Malko 2012 kom bredere ud i 2012 takket været DRs større dækning af konkurrencen på flere medieplatforme. Dermed kan flere komme tættere på konkurrencens intensitet og puls og lære konkurrencedeltagerne bedre at kende; leve med i deres forventninger, forberedelser, nervøsitet, koncentration, lettelse etc. Med bl.a. livestreaming fik seerne muligheder og forudsætninger for at kunne bedømme konkurrencedeltagerne og i bredere forstand få en fornemmelse for kunsten at dirigere - og en fornemmelse af et orkester og den organisme, det udgør. 

Nøgleordene er: Nærvær, identifikation, intensitet, fascination og faglighed.

Søg støtte til dit projekt

  • Fakta

  • Projektnavn: Malko Konkurrencen 2012
  • Projektejer: Copenhagen Artists
  • Tid: 2009-2012
  • Støttet med:5.200.000 kr.
  • Samlet budget: 8.540.000 kr.
  • Website: www.malko.dk
  • Kontakt