Projekter vi støtter

Nordea-fonden støtter aktiviteter, der fremmer gode liv; aktiviteter, der er sunde for sjæl eller legeme. Vi har fokus på sundhed, motion, natur og kultur. Desuden støtter vi uddannelse, forskning og innovation - særligt inden for de fire fokusområder. Vi vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Vi støtter både store og små projekter - lokalt, regionalt og nationalt. Alle projekter skal have et klart tilhørsforhold til Danmark.

Sundhedspædagogiske tilbud til folkeskolen

Projektet "Hvad Fremmer Sundhed" er udviklingen af forandringsskabende sundhedspædagogiske tilbud til folkeskolens lærere og elever. Ungdomsbyen i Rødovre står for udvikling og gennemførelse af over 250 kurser. Målet er, at over 6.000 elever vil få et bedre grundlag for at danne gode vaner og skabe gode, sunde liv.

Se flere projekter om:

Sundhed

Fra lærerkursus i Ungdomsbyen, september 2011

Livskvalitet og sundhed sættes til debat

Der genereres konstant ny viden på sundhedsområdet, men der er et stort spænd mellem menneskers viden og adfærd på sundhedsområdet. Gennem dette projekt sættes livskvalitet og sundhed til debat, og intentionerne i Undervisningsministeriets fælles mål for sundhedsundervisning omsættes til praktisk undervisning for folkeskolens ældste klasser.

Om Ungdomsbyen

Ungdomsbyens formål er bl.a. at udvikle og udbrede kurser og undervisningsforløb for elever i grundskolen og ungdomsuddannelserne. 

Ungdomsbyen er et pædagogisk laboratorium, hvor nye undervisningsmetoder udvikles, afprøves, evalueres og formidles. Udviklingen tager afsæt i den nyeste viden og aktuelle temaer og foregår i samarbejde med partnere i det private, offentlige og civile samfund. Hvert år deltager ca. 15.000 elever og lærere på kurserne, som fysisk foregår i Ungdomsbyen i Rødovre.

Ungdomsbyen har arbejdet med pædagogisk innovation i 40 år. Først som Statens Pædagogiske Forsøgscenter – siden 2007 som Foreningen Ungdomsbyen af 2007, der viderefører udvalgte aktiviteter finansieret af samarbejdsaftaler og et statstilskud på ca. 3 mio. kr. årligt.

Projektets formål

Formålet med projektet er at:
• udvikle, afprøve, kvalificere og udbrede effektiv sundhedsundervisning, der udfordrer eleverne til aktiv stillingtagen til betydningen af at leve et godt og sundt liv på baggrund af viden om sundhed og sundhedsfremmende foranstaltninger,
• diskutere personlige og samfundsmæssige konsekvenser af opfattelser, vaner og valg, samt
• udvikle handlekompetence i forhold til at tage ansvar for egen såvel som andres situation. 

Et nyt undervisningskoncept

Så træt af de løftede pegefingre from Historiefabrikken on Vimeo.

Projektets introfilm, der skal inspirere eleverne til at arbejde med sundhed i en projektopgave. Udover filmklippet er også produceret en skriftlig elevinstruktion til opgaven og en lærervejledning.

Via projektet er udviklet et undervisningskoncept, der fremmer elevernes grundlag for at danne gode vaner og skabe gode sunde liv.

Konceptet består af fire elevkurser med tilhørende undervisningsmaterialer, der belyser begrebet sundhed i relation til bevægelse, mad, etik, normalitet, seksualitet og selvværd.  Kurserne har fået disse titler: 

Etik på speed, Projekt Respekt, Street Wise, Kampen om kostvanerne.

Kurserne stiller eleverne over for mange spørgsmål. Bl.a.:

Hvordan påvirker ny bioteknologi vores opfattelser af sundhed? 

Hvem er med til at  påvirke, hvad vi kan lide og hvad vi spiser? 

Kan man som borger være med til at påvirke madvaner, livsstil og holdninger i samfundet, og bidrage til at sætte gang i forandringer  og nye tanker? 

Er det i orden at tage piller for at præstere bedre i skolen? 

Over 250 gratis kurser med deltagelse af over 6.000 elever

Over en treårig periode afholdes 250 elevkurser i Ungdomsbyen, der ligger i Rødovre. Det svarer til, at ca. 6000 elever, klassevis får mulighed for gratis at deltage i et af Ungdomsbyens kurser. Undervisningsmaterialet ligger på internettet og opdateres løbende.

Før elevkurserne deltager alle lærere i et forberedelseskursus i Ungdomsbyen, ligesom kurset efterbearbejdes hjemme på skolen.

Et landsdækkende tilbud

Via Ungdomsbyens og samarbejdspartnernes netværk, som bl.a. tæller Etisk Råd og Københavns Universitet, afholdes i 2011-2013 fem regionale konferencer, hvor den nyeste viden om børn og unges sundhed og sundhedspædagogik præsenteres for lærere, seminarielærere og lærerstuderende, foreninger, kommuner og andre aktører inden for sundhedsområdet.

Der vil blive uddannet instruktører til at varetage kurser i alle regioner i Danmark. 

Undervisningsmaterialet offentliggøres desuden på internettet og opdateres løbende og kan således bruges på alle skoler.

Søg støtte til dit projekt

  • Fakta

  • Projektnavn: Hvad fremmer sundheden?
  • Projektejer: Ungdomsbyen i Rødovre
  • Tid: 20011-2013
  • Støttet med:3.475.500 kr.
  • Samlet budget: 4.344.628 kr
  • Website: Trivselstanken i Ungdomsbyen
  • Kontakt

  • Marianne Bigum

    Projektchef, Nordea-fonden
  • Sundhed og ernæring
  • T: 3333 5583
    E: mb@nordeafonden.dk

Udvalgte projekter