Nordea-fonden støtter aktiviteter, der fremmer gode liv; aktiviteter, der er sunde for sjæl eller legeme. Vi har fokus på sundhed, motion, natur og kultur. Desuden støtter vi uddannelse, forskning og innovation - særligt inden for de fire fokusområder. Vi vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Vi støtter både store og små projekter - lokalt, regionalt og nationalt. Alle projekter skal have et klart tilhørsforhold til Danmark.
Naturstyrelsen genopretter den afdrænede Nygård Sø, som omgiver Næsholm og den her beliggende ruin af et middelalderligt borganlæg. Der anlægges en træbro over søen ud til Næsholm borganlæg.
Se flere projekter om:
Foto: John Olsen
Foto: John Olsen
Genskabelsen af søen er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Odsherred Kommune og Odsherred Kulturhistoriske Museum.
Nordea-fonden støtter med 3,5 mio.kr og A. P. Møller & Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond har doneret 5,1 mio. kr.
Fem lodsejere har gjort projektet muligt ved at sælge den nødvendige jorde til Naturstyrelsen.
Det middelalderlige borganlæg, Næsholm, ligger to kilometer fra Nykøbing Sjælland, midt i den tidligere Nygaard Sø.
Borgen blev anlagt i 1240 og ødelagt ca. 100 år senere. I år 1340 var voldstedet placeret på en ø ude i den daværende Nygård Sø. Der var adgang til borgen over en 80 meter lang træbro.
Der er gennemført flere arkæologiske udgravninger på stedet, hvor der er fundet rester, bl.a. stolperester, af den oprindelige bro. Søen blev tørlagt omkring 1870.
I dag ligger Næsholm midt i den udtørrede sø omgivet af græsmarker og stærkt tilgroet.
Men nu er Naturstyrelsen, Vestsjælland, i gang med at genskabe Nygård Sø, så borgen igen ligger omkranset af vand på en ø, ligesom i middelalderen. Her vil man kunne opleve den danske højmiddelalder i en natur, som er naturgenoprettet til samme rigdom, som den, der herskede i middelalderen.
Søen kommer til at dække næsten 20 hektar, svarende til 40 fodboldbaner, og der etableres ny egetræsbro over til øen med ruinen.
De omliggende enge skal plejes ved græsning. Udover de meget store kulturhistoriske værdier på stedet, bliver borgruinen omgivet af en stor natur, bl.a. med et rigt fugleliv. Der anlægges desuden stier og etableres information om voldstedets historie.
T: 3333 2717
E: frb@nordeafonden.dk
Et nyt formidlingsprojekt vil fra efteråret 2011 trække de millioner år gamle historier ud til de besøgende.
Digital formidling på hundrede danske borge og voldsteder vil vække fortidsminder til liv.